flax in bloom spiller irsk traditionel musik bestående af sange og livlig dansemusik. Gruppen har eksisteret siden 2000, og har gæstet spillesteder og festivaler overalt i Danmark. De fire musikere som udgør bandet, har alle spillet irsk musik i mange år, og sammen spiller de med en rodfæstet forståelse og respekt for traditionen. Med en forkærlighed for især musikken fra det nordlige Irland og et godt kendskab til irsk musik generelt, spiller gruppen med nerve, autoritet, og ikke mindst en glæde, som gør Flax in Bloom til en af Danmarks bedste live bands hvor irsk traditionel musik angår.
Se vores myspace her

TIDLIGERE ARRANGEMENTER:

fredag 5. oktober 2007
RoFolk
Gimle
Vandværket
Roskilde

lørdag 1. sept 2007
privat engangement

lørdag 25. august 2007
Hagges Music Pub
Tønder

fredag 27. juli 2007
Celtic Nights Festival
Plumlov
Tjekkiet

lørdag 9. juni 2007
Kultur Festival
Brøndby Strand

kl.19.30 torsdag 19. april 2007
Brandstationen
Kr. Hyllinge

kl. 21:00 lørdag 17. marts 2007 St. Patrick´s Day
Bartof Café
Nordre Fasanvej 46

kl. 21:30 fredag 10.november 2006
Café Masken
Dronningensgade 10
Nykøbing Falster

lørdag 22. april 2006
Gimle
Roskilde

kl. 19:00 lørdag 18. marts 2006 St. Patrick´s Day Party
KFUK
Stor Kannikestræde
København

kl. 21:00 fredag 17. marts 2006 St. Patrick´s Day
Bartof Café
Nordre Fasanvej 46
Frederiksberg

torsdag 16. marts 2006
Christianshavns Beboerhus
Dronningensgade 34
København K

flax in bloom er:

Tim Goddard som spiller trætværfløjte, whistle og synger. Tim har spillet i mange bands inden for den irske genre gennem de sidste 16 år, heriblandt som medlem af Foxhunters og som stedfortræder i Trad. Lads. Én af Tims kompositioner - The Egg Jig - kan høres på Josephine Marsh Bands cd "I Can Hear You Smiling". Tim spiller fra hjertet.

Sussie B. Nielsen på bodhrán (den irske håndtromme) og sang. Sussie synger både på engelsk og gælisk i en fin traditionel stil, mens hendes bodhránspil giver altid et løft til musikken. Sussie tilbragte et år i Irland på Limerick University, hvorfra hun fik en Master of Arts in Traditional Irish Music Performance i 2003. Sussie udgav sin første solo cd After Rain i oktober 2003. Cden blev nomineret til en Danish Music Award under kategorien Årets Folk Debut 2004. I april 2005 udkom Sussies anden solo cd Day is Dawning, og i oktober 2007 kom Pigens Morgen, begge udgivet af GO Music. Både Day is Dawning og Pigens Morgen opnåede nomineringer til Danish Music Awards.Sideløbende med Flax, har Sussie sit eget orkester - Sussie Nielsen Trio. Tjek Sussies hjemmeside på www.sussienielsen.dk

Malene Beck på klaver/keyboard. Malene har akkompagneret til traditionel dansemusik siden hun var ganske ung. Med baggrund i den danske musik, har hun via mødet med utallige musikere opdyrket en stor interesse for, og kærlighed til irsk og canadisk musik Malene’s force er hendes solide swingende bund, og dette bliver tydeligt når man hører hendes akkompagnement til de irske jigs, reels, hornpipes, sange m.v., der er gruppens varemærke. Malene spiller desuden sammen med Sonnich Lydom i V. Poulsen’s Kapel, med Sussie Nielsen i hendes trio, og med folkfusions band Instinkt. En ofte anvendt musiker på folkemusikscenen i Danmark. .

Sonnich Lydom spiller toradet harmonika og mundharmonika. Sonnich er et meget kendt ansigt på den danske folkemusikscene, har spillet i Ash Plant, Dronnings Livstykke og Foxhunters, og spiller nu ellers i det meget roste jazz/folk orkester ULC, som indtil videre har udgivet tre cd´er. I april 2005 udkom cd´en Fanden er Løs, hvor Sonnich spiller med violinspiller Jes Kroman og klaverspiller Malene Beck, under navnet V. Poulsen’s Kapel. En stor og dedikeret musiker med mange års erfaring bag sig og en uovertruffen evne til at leve sig ind i musikken.

Både Sonnich og Tim kan regelmæssigt høres til Danmarks premiere irske session, som finder sted hver søndag eftermiddag fra kl.15:00 af, på Bloomsday, Niels Hemmingsensgade, København (lige ved Gråbrødretorv). En gang imellem er vi dernede allesammen, så kig ind hvis du/I er i området.