flax in bloom played two concerts at Skagen Festival, June 2002. Lars Nilsson of greenmanreview.com saw the band on both occasions and wrote:
 
"Then came my really big discovery og the weekend, Flax in Bloom, Four rather young (to me anyway, but I´m soon leaving my 40s) musicians from Copenhagen. They play pure Irish music, with no rock intentions at all, just plain folk music as it has been performed for centuries. But they do it ever so well. Their two front instrumentalists, Tim Goddard (flute and whistle) and Ditte Fromseier Mortensen (fiddle), produce slip jigs, reels and mazurkas quite effortlessly, backed by very talented guitarist Rasmus Zeeberg and Sussie B Nielsen on bodhran -- and they sing as well. Goddard is the soloist on a few songs, but though he does it very well, it was the voice of Nielsen that melted my heart. Her renditions of "I Wish" and various Gaelic songs were quite breathtaking; she had a voice to fall in love with. According to their web page there is talk of an album somewhere in the not too distant future, something to wait for in anticipation."
 
"In the afternoon we went out to the Meeting Place once more to check my impression of Flax in Bloom. I was convinced it was right. They are a lovely outfit. And second time around I realised how crucial the guitar is to their sound."
 
By kind permission of Lars Nilsson.

Flax in Bloom Nyt irsk band i Danmark
af Bjarne Gregers Schmidt

Det er en på en kold og fugtig januar aften jeg skal møde Flax in Bloom i en lejlighed på det ydre Frederiksberg. Allerede da jeg træder ind i opgangen, kan jeg høre en livlig irsk reel blive spillet fra 4 sal, fødderne finder hurtigt pulsen på vej op ad trapperne og da jeg nogle sekunder senere ringer på, er det i lettere stakåndet tilstand.

Hvor længe har i spillet sammen og hvordan opstod ideen til orkestret?
Tim: Vi startede i oktober år 2000 og det var vist Sussies forslag at vi skulle lave et band...
Sussie. Ja, det var min ide og selv om jeg ikke lige havde nogen i tankerne på det tidspunkt, så syntes jeg at Tim spillede dejligt og ville gerne lave noget med ham og så skulle vi bare finde nogle flere og pludselig kom Ditte til byen og jeg havde hørt Rasmus spille, så vi ringede til ham og hørte om han havde tid og lyst, og det havde han heldigvis!
Tim indskyder: Det var også Sussie, der fandt på navnet Flax in Bloom, der er titlen på en irsk reel.

Hvor stammer interessen for den irske musik fra?
Sussie: Det stammer fra da jeg var teenager, der så jeg en tv-serie der hed Robin Hood, og der var denne fantastiske musik af Clannad, så jeg købte nogle af deres plader og var på en ferie i Irland, hvor jeg var til sessions og hørte masser af musik og så mødte jeg senere Tim.
Tim: Jeg har altid godt kunnet lide irsk musik og det tror jeg at jeg har fra min mor, som gik og sang irskagtige ting derhjemme, da jeg var barn. Senere var mine forældre på ferie i Irland og kom hjem med en tinwhistle og en Chieftains plade, og omkring det tidspunkt var der et irsk folkrock band der hed Horslips, som udgav deres første single Dearg Doom. Det må have været først i 70'eme og det var jeg helt vild med. Jeg fik også den første Bothy Band plade af mine forældre, som senere skulle blive én af de helt store klassikere. Den gav meget inspiration.

I spiller jo fortrinsvis musik fra Nordirland, hvad er det der fascinerer jeg ved musikken fra det område af landet?
Sussie: Der er en god energi i den musik!
Tim: Jeg har altid kunne lide Altan's musik, jeg synes at der var en speciel nerve i det... en lidt mere kantet musik på en eller anden måde. Jeg har også været i Belfast et par gange og for en fløjtespiller er den en meget spændende by. Mange rigtig gode fløjtespillere. Der er en god drive i deres musik. Det blev jeg tiltrukket af, fra første gang jeg hørte det. Men jeg kan lide musik fra hele Irland, det er ikke afgrænset til det nordirske. Da vi startede bandet havde vi også Ciaran Doran fra Co. Tyrone med på violin. Ciaran og Ditte havde en fælles repertoire med mange Donegal ting, så det var oplagt at vi skulle i den retning.
Sussie: Jeg startede med at høre musik fra Nordirland og det ved jeg at du også gjorde Ditte
Rasmus: Det har også noget at gøre med, at da vi lavede koncerten Music from Northem Ireland i Rundetårn, der fik vi pudset godt op på den del af repertoiret.
Tim: Det er ikke noget vi har lagt os fast på, så lad os bare sige at det er en tendens for tiden og at det er noget vi alle kan li'.

De sange I har på repertoiret, hører jo ikke til blandt dem man hører mest. Fortæl lidt om hvor i støver dem op henne?
Sussie: Tims gamle plader fra 70'erne er rigtig gode kilder og det er helt med vilje, at vi ikke har mange sange med på repertoiret, der er alt for kendte.
Tim: Der er nogle få kendte ting, men de fleste af dem er anderledes....for der er en masse gode ting der er gemt væk, som ikke rigtigt kommer frem, synes jeg. Vi finder dem bl.a. på live og session indspilninger, som vi har fået samlet sammen i årenes løb.
Rasmus: Jeg synes også at det er sjovere at arbejde med sange som man ikke har hørt 100 gange nede på pubben, for på en eller anden måde forventer folk et resultat, når de kender sangen og man har mere frihed til at dreje de andre sange, som ikke er så kendte, lige derhen hvor man gerne vil have dem til at ramme.

Sussie, du synger også sange på gælisk, det er jo lidt usædvanligt for en dansker!
Joh, det startede egentligt med en sangtype der kaldes macaronic, som er sange med både engelsk og gælisk tekst, så jeg tog ud til Brid Conneely som taler sproget og fik lidt undervisning dér og senere også hos Ole Munch-Petersen, der hjælper til med udtalen. Men det er lidt spøjst, da jeg ikke taler sproget, jeg lærer bare lydene og så checker han om de er rigtige. Men det er et smukt sprog og jeg lærer da nogle ord hen ad vejen.

Så det er mere tale om et følelsesmæssigt end intellektuelt udtryk.. ?
Sussie: Ja, jeg kan overgive mig til lyden, i stedet for at kende præcist hvert ord jeg synger. Men jeg kender følelsen, der er i sangen, og så prøver jeg at udtrykke den. Jeg har lyttet meget til Pádraigin Ni Uallacháin, som synger séan nos sange og jeg har forsøgt at lære omamentationsteknikker i den gamle måde at synge på. Men det er klart en anden måde at synge på, end når jeg forstår hvert et ord i teksten. Jeg har prøvet at synge en oversættelse af en gælisk sang, men det er overhovedet ikke det samme... den er meget flottere på det originale sprog, synes jeg.

Sussie, Vi skal vel også lige have med at du herfor nyligt har vundet et par priser i irsk stepdans?
Sussie: Ja, jeg var med i de første nordiske mesterskaber for stepdans i efteråret, og stillede op i 2 danse, en light reel, hvor jeg vandt guld og en heavy jig, hvor jeg vandt bronze. Jeg er glad for at jeg var med, der var en virkelig god stemning og især svenskerne var utrolig gode. Det var bare lidt ærgerligt, at det ikke blev medie dækket. Det kan man håbe på, at det bliver til næste gang.

Ditte, du er jo klassisk uddannet violinist, er der langtfra klassiske violinteknikker til irskfiddle stil?
Den klassiske teknik jeg er i besiddelse afgiver mig en stor frihed på instrumentet, men jeg har jo gået og lyttet på John Doherty og de andre rigtigt gamle drenge og er meget fascineret af deres udtryk. Derfor tror jeg at jeg tager det, jeg bedst kan lide fra de to spillemåder og skaber min egen personlige stil. Den irske musik og folkemusik i det hele taget, handler for mig meget om at lytte til musikken, og spille på en måde, der falder mig naturligt, derfor er jeg nok ikke altid bevidst om hvilken teknik, det lige er jeg bruger, og om den er korrekt i den ene eller anden stil f.eks i Håloga strygekvartet, som jeg også spiller i, der forsøger vi at bringe noget af den irske tradition ind i den klassiske musik....og omvendt!

Rasmus, dadgad stemning for guitaren er jo blevet meget brugt i irsk musik de sidste 20 år. Hvad er din favoritstemning?
Jeg bruger både standard stemning og dadgad, og det er alt afhængig af hvilken lyd eller klang, så jeg kan godt lide dadgad til det, der skal være mere åbent og 'syngende' og så ellers standard stemning til resten. Jeg blander lidt swing akkompagment ind i det nogen gange og det passer godt til hompipes og highlands, synes jeg. De lidt mere åbne klange kan man få brug for til andre ting f.eks. til reels og en del sange. Jeg forsøger at blande det efter hvad jeg synes at nummeret kalder på.

Tim, for nyligt kom en af din kompositioner 'The Egg jig' med på den irske accordionspiller Josephine Marsh nye CD. Spiller i nogle af dine ting i Flax in Bloom?
Ikke endnu.. vi spiller én af Ciaran Doran's . Men det er tanken at nogle af dem skal med fremover.
Sussie indskyder: Han skal bare lige lokkes ud af skabet! Ha ha!

Hvor kan man høre jer spille henne?
Tim: Indtil videre har vi spillet mest på Cafe Bartof i København, så dér kan vi nok høres inden for den nærmeste fremtid. Vi har haft et par jobs i Christiania og et par på Hagges Pub i Tønder. Vi har også spillet til et arrangement i Rundetårn, der hed Music from Northem Ireland, og det blev til på initiativ af Ciaran Doran, som pga. en skade i albuen ikke længere er med i orkestret. Men Ciaran komponerer bl. a. musik for strygekvartet og han havde den ide at lave musik fra Nordirland, så koncerten bestod af 2 halvdele, hvor den første var en blanding af hans musik og hans arrangementer af en nordirsk harpespillers kompositioner fra 1600-tallet, spillet af Håloga strygekvartet og den anden var traditionel musik afFlax in Bloom. Det var en stor succes, synes vi.
Ditte: Det var det bedste rum jeg nogensinde har spillet i... dejlig akustik
Tim: Vi har brugt nogle optagelser fra den koncert på vores seneste demoCD.

Ja, nu har i jo lavet to democd'er siden starten, er der planer om at udgive en 'rigtig' CD i fremtiden?
Sussie: Ja, det har vi snakket om og forhåbentligt bliver det til efteråret at vi går i gang.